Svane.com
Logo

Åbningstider

Åbningstider

Favoritter

Favoritter

  • Find dine favoritter i vores gallerier, og få et overblik her

vidresend dine favoritter

Andre cases i s12 serien

Small living

Småt, råt og superfunktionelt

Small Living på sjette sal, hvor Svane Køkkenet er et vigtigt element i den fantastiske bolig på bare 41 kvm.

Small Living er en global trend, som udfordrer vores måde at bo og indrette os på. Line og Anders har på 41 kvm. skabt en fantastisk og superfunktionel bolig. Alt i boligen er optimeret og gennemtænkt. Det gælder også Svane køkkenet, som er omdrejningspunktet for en travl hverdag.

Normalt er en lejlighed på 41 kvadratmeter på sjette sal i en typisk boligblok fra 70’erne ikke just boligdrømmen for et ungt par sidst i 20’erne, der begge er godt i gang med karrieren. Men det var det for Line og Anders, arkitekt og oplevelsesdesigner.

Parret så mulighederne i en lejlighed i en klassisk rødstens-ejendom fra 70’erne. En enkelt væg blev revet ned, og det gamle tapet skrællet af, så lejligheden kom til at fremstå mere som ét rum.

New Yorker-stemning
På sjette sal er skabt en New Yorker-stemning med rå vægge, krydsfiner på væggen bag køkkenet, som har fået en central funktion i lejligheden. Valget faldt på Svanes 2014 nyhed SMART® køkkenet, som optræder i en grafisk hvid-sort kontekst:

”Når køkkenet er så fremtrædende i boligen er kvaliteten og det gode design vigtigt. Jeg mærker følelsen af luksus, hver gang jeg trækker en skuffe ud”, siger Line.

Hele ideen bag køkkenet har været at udnytte hver en kvadratcentimeter og optimere funktionaliteten. Køkkenet er udstyret med alle de gængse funktioner, og i valget af elementer er der tænkt i opbevaring. En høj skabsvæg giver masser af plads, og soklen er udnyttet til skuffer, og overskabene over køkkenbordet er udstyret med motorer, så lågerne er lette at åbne og lukke.

Råt og hvidt
Meget modigt har parret ladet loft og vægge fremstå i den oprindelige rå beton. Det rå og rustikke understreges af krydsfiners-pladen på væggen bag køkkenbordet. En flot baggrund for det enkle, hvide køkkendesign i Svanes SMART® køkken.

Som kontrast til de hvide køkkenfronter står den sorte linoleums bordplade, sorte greb og en sortmalet dør. Også det lille spisebord og de forskellige stole omkring det er sortmalede.

Hele lejligheden er gennemtænkt, og i stuen er bygget en hems til soveværelset og pladsen under trapper og hems er udnyttet til skabe og opbevaring.

At bo småt udfordrer oprydnings-genet. ”Vi er gode til at sortere og smide væk, og så ejer vi ikke overflødige møbler eller nips”, siger parret, der har gjort Small Living til en livsstil.

Downsizing er en trend, som udfordrer vores måde at tænke bolig og også køkkener på. Mindre køkkener kan sagtens tænkes ind i mange andre boligtyper, hvor kvadratmetrene skal anvendes effektivt.