Svane.com
Logo

Åbningstider

Åbningstider

Favoritter

Favoritter

  • Find dine favoritter i vores gallerier, og få et overblik her

vidresend dine favoritter

Andre cases i s12 serien

WBL i London

Dansk køkkendesign i London

Norskfødte Mari Frengstad brugte lang tid på at finde sit drømmekøkken i London. Først på et besøg i Tønsberg i Norge fandt hun hvad hun søgte - det ønskede design i den høje kvalitet, der var til at betale.
WBL modellen fra Svane Køkkenet er nu omdrejningspunktet for familien i et nyrenoveret victoriansk hus i hjertet af London. 

Ofte sker de store ting i livet på en gang og dette var også tilfældet for Mari og hendes New Zealandske mand Nick der både købte deres drømmehus i området nær Queens Park i London og skulle være forældre for anden gang. De kom fra et mindre sted i Notting Hill området og fandt det perfekte victorianske hus fra begyndelsen af 1900 tallet, som var i istandsat men ikke som Mari ønskede det.

Mari har stor interesse og en passion for skandinavisk design og indretning, og masser af idéer og mood boards blev skabt i jagten på at finde det nøjagtige udtryk og stemning i huset til den lille familie.

I London er det kutyme at få en indretningsarkitet sat på opgaven, der sørger for de store linjer og de små detaljer i sådan et omfattende ombygningsprojekt - naturligvis i tæt samarbejde med kunden. Maris valg faldt på Grant Straghan, deDRAFT Architecture, der virkelig har været i stand til at virkeliggøre familiens ønsker i denne process. Hele huset har gennemgået en omfattede renovering i cool enkel nordisk stil med respekt for de oprindelige linjer i huset. Grant har styret processen med indretningsidéer, materialevalg, tidsplaner, håndværkere og fået alt til at gå flot op i en højere enhed.

Selvom huset er relativt smalt i grundplan, får man en følelse af rummelighed og åbenhed, når man træder ind i huset. I køkkenet er der nemlig åbnet op til himlen i form af store ovenlys vindueskasser og sammen med et vinduesparti i fuld bredde mod en skøn lille gårdhave giver dette et fantastisk lysindfald og åbenhed i rummet sammen med det hvidpigmenterede Douglas trægulv. Selv på en gråvejrdag i London falder lyset flot ind i rummet og giver en naturligt lys.

Det store WHITE LINE køkken med den hvide tynde 12 mm stenbordplade hjælper med til at bevare fornemmelsen af lethed og åbenhed med de lange rene linjer og det stringente hvide udtryk. For Mari betyder det skandinaviske design udtryk en masse men funktionaliten i køkkenet og plads til familielivet i køkkenet er det altafgørende for hende. Her indfrier WBL køkkenet alle forventninger og lever op til de krav en familie med 2 små børn har. Køkkenet er det sted, hvor de opholder sig mest, da det er husets naturlige centrum med panorama kig til den hyggeligt grønne gårdhave.

Med en nyfødt baby på armen og en 2 årig pige i højt tempo rundt om benene kræver det gode funktionellle detaljer som "push ud" på relevante skuffer, masser af plads med mindre skuffer indeni de store skuffer og en ekstrem god holdbarhed på de malede fronter og hjørner, der kan holde til påkørsel af en børne scooter i højt tempo! Køkkenøen er det naturlige midtpunkt i rummet med masser af plads til opbevaring. Mari ønskede et let udtryk uden ovenskabe og derfor blev det de frithængende hylder og den special designede Grant Straghan, deDRAFT emhætte der falder flot i med rummet, en optimale løsning.

Køkkenet er samlingspunktet for familien og det sociale liv. Med 2 små børn er der meget "hjemmetid" og Mari inviterer ofte venner af huset hjem i stedet for at mødes på caféer eller i parken, som ellers er kutyme i London. Derfor er det vigtigt at det er et rart sted at opholde sig, og rummet kan fungere med mange mennesker med hygge og madlavning til både hverdag og fest.

Selvom man befinder sig i hjertet af storbyen London, der er hektisk, spændende, multikulturel, larmende og med masser af puls er det som at træde ind i en tidslomme i familiens hjem ved Queens Park. Stemningen, roen, rummeligheden og de flotte lysindfald giver en følelse af harmoni og lethed, som norskfødte Mari meget flot har skabt som rammen om deres familieliv. WBL designet fra Svane Køkkenet står flot som hovedpersonen i en nyfortolkning af det grebsløse køkken, og sætter scenen for det enkle udtryk på en fin og underspillet måde - denne løsning er selve indbegrebet af "feel good" stemning!

Fakta:
Elementer: WHITE LINE fra Svane Køkkkenet
Bordplade: 12 mm komposit sten
Komfur: Gas
Hvidevarer: Miele og Siemens

deDRAFT Architecture / Design by Director Grant Straghan.

Se flere projekter og kontaktdata på www.dedraft.co.uk.