Svane.com
Logo

Åbningstider

Åbningstider

Go right

Vælg
opstilling

  • massiv-raw-bad-svane-køkkenet
  • S17-raw-bad-svane-køkkenet
  • ms12-raw-bad-svane-køkkenet
  • svane-køkkenet-raw-bad-ms12
  • svane-køkkenet-raw-bad-nordic
  • svane-køkkenet-raw-bad-s12

Nyhed 2018


RÅT & RAFFINERET

Udtrykket er lige dele modigt, mørkt og elegant og emmer af rå natur og eksklusivitet. Vores 2018 nyhed er et materiale, som omfavner de seneste års køkken og bad designs og åbner et væld af muligheder. Her er vist et par bad løsninger, hvor der er rig mulighed for at trække naturen ind i dit velværerum. 

fra kr.25.460

Inkl. bordplade og vask

Ekskl. armatur, spejlskabe og stålreoler

Play

Se det aktuelle tv spot

NYHED RAW

Badeværelset 2018: Stramt eller organisk

Svane Køkkenets 2018 nyhed – et mørkt og elegant egetræsmateriale, som sammen med greb og vaske får frit spil på badeværelset og tilfører kant og karakter. De stramme og enkle linjer blødes dog op af organiske former med en porcelænsvask, som spås en renæssance i en opdateret version.

Nordisk råstyrke indtaget badeværelset
Råt og raffineret er nøgleord i Svane Køkkenets 2018 kollektion, hvor nyheden også indtager badeværelseindretningen.Materialet er en finértype i egetræ med en specialudviklet overflade, som fremhæver træets naturlige åretegninger, og som i sit udtryk forstærker de dybe farvetoner og organiske spil i fladen. Resultatet er mørkt, eksklusivt og modigt. Nyheden kan anvendes på tværs af Svane Køkkenets mange serier, og åbner således for et væld af muligheder for at trække naturen ind i badeværelset, hvor det mørke look kan overføres på forskellige serier – bl.a. Svane-klassikere som S12 RAW, MASSIV RAW og WBL RAW.

”I badeværelset gør vi op med det hvide look, og leger med de mørke og varme toner i indretningen. Med virkemidler som greb og specialdesignede vaske udsmykker vi badeværelset og åbner op for et univers, hvor mulighederne for at skabe det individuelle badeværelse bliver mange i den kommende sæson,” fortæller arkitekt, MAA Rolf Birk, ansvarlig for design- og konceptudvikling hos Svane Køkkenet.

Derudover er særligt et designelement - grebet - tilbage på fronterne i badeværelset. I 2018 satser Svane Køkkenet på grebet som et aktivt designelement, og præsenterer mere end 40 forskellige muligheder for at præge indretningen med et greb på én eller flere fronter - fx står cool messinggreb i smuk kontrast til det mørke materiale.  

Porcelænsvaskens renæssance
Også vasken har stor betydning for indretningen af et badeværelset. Som en del Svane Køkkenets 2018 kollektion lanceres derfor også en ny, eksklusiv vask. Circo badvasken er udført i ét stykke støbt marmor med en blank finnish – et udtryk som trækker klare referencer til den klassiske porcelænsvask med sin blanke overfalde og runde former, der står i flot kontrast til det matte udtryk.

”I mange år har vi set stramme og rene linjer i valget af vaske, og i en tid, hvor vi hylder dekadencen med fx messing armaturer og gyldne greb, er det oplagt at give porcelænsvasken en renæssance,” fortæller arkitekt, MAA Rolf Birk.

Vasken gør op med de rene linjer, og med sit organiske og levende udtryk spiller den smukt op til den enkle skandinaviske indretning. Vasken lanceres i to bredder – 60 cm og 80 cm – og lanceres eksklusivt hos Svane Køkkenet.