DESIGN DIT EGET SPISEBORD
Svane Køkkenets arkitekt Rolf Birk, arkitekt MAA, har udtænkt et smart og praktisk ben system til spiseborde, så du kan få dit helt eget unikke spisebord.
Du kan få plankeborde i eg, ask - i flere forskellige oliebehandlinger, og i RAW-serien og det unikke er at plankerne er sammensat fra hele træstammer. De har naturlige smukke ”fejl” i form af knaster, revner og farver.
Der er mulighed for at sætte sit eget præg på spisebordene. Skal kanterne være naturkanter, hvilket vil sige den facon som træstammen har eller om bordet skal være retkantet.
Du kan endvidere vælge om der skal være 2 planker eller 3 planker i det nye spisebord. Plankebordet kan laves i den længde som passer til ens ønsker – det er muligt med op til 3 meter i længden.