WBL SERIEN

Familiens kreative
køkkenrum

Da Sille og Martin overtog villaen i Valby, var det ældre køkken godt slidt. Det var derfor ikke en svær beslutning, hvor renoveringen skulle starte. Køkkenet blev sammen med gulvene den første etape i den løbende renovering af murermestervillaen. I dag er det hvide WBL køkken hjemmets hovedrum og der, hvor familien opholder sig mest.

Boligen i Valby er fyldt med personlighed og unikke detaljer, som skaber stemning i rummene. Det centrale køkkenalrum bærer præg af Silles kreativitet, hvor farverige vaser, porcelæn og bakker med blomster pryder indretningen. Køkkenet i hvid WBL har et enkelt og elegant udtryk, som danner en fin base for den personlige styling og familiens indretning. ”Vi er en børnefamilie med tendens til masser af rod, legetøj og kreative projekter, så køkkenet skulle gerne forstyrre så lidt som muligt”, fortæller Sille om valget af det stilrene køkken.

Rum til hele familien

Opbevaringsplads og masser af bordplads var nogle af de helt store ønsker til køkkenet inden ombygningen. Familien kom fra en villalejlighed med begrænset plads, så WBL-seriens store, rummelige skuffer og skabe med plads til køkkenmaskiner, støvsuger og rengøringsmidler har været en glædelig forandring. Køkkenalrummet er indrettet med et lyst spisebord i træ, hvor børnene kan tegne, lave lektier og spille spil, mens aftensmaden bliver tilberedt. Der er god plads til, at både børn og voksne kan være med i køkkenet og samles om forskellige hyggelige projekter. Den tynde kompositbordplade understreger WBL køkkenets rene linjer og passer samtidig til familiens behov med madlavning og bageprojekter, da den er let at rengøre og holde pæn.

Unik indretning og detaljer

Blandt Silles favoritdetaljer i køkkenet er de åbner hylder i det ene hjørne, hvor der ofte styles med nye udstillinger af keramik, porcelæn og glas – en hyggelig måde at variere udtrykket i rummet og tilpasse indretningen til årstiden eller humøret.

De gennemførte valg, hvor funktionalitet og udseende er nøje afstemt, afspejler sig også i køkkenets tilbehør, hvor familien har valgt hvidevarer fra Siemens hele vejen rundt, mens både den sorte vask og armaturet er fra Blanco.

Indretningen kombinerer de klassiske detaljer i villaen fra 1930’erne med moderne, funktionelle elementer i et køkkenalrum, som er tro mod husets oprindelige stil. Der er plads til leg, madlavning og hyggeligt samvær i et køkkenrum perfekt til den kreative familie.

FÅ ET BUD PÅ
DIT UNIKKE KØKKEN

BOOK ET MØDE

Se køkkener med priser i WBL serien

Bliv klogere på WBL serien

KOM MED EN TUR HJEM
TIL VORES KUNDER

SE ALLE KUNDECASES