INVITER NATUREN IND I DIT NYE KØKKEN
NORDIC køkkenet rammer den perfekte symbiose mellem et stramt, skandinaviske køkkendtryk og den herskende megatrend, hvor naturmaterialer i køkkenindretningen får frit spil.
Køkken udtrykket, indretningen, materialerne og detaljerne er nøje afstemt for tilsammen at skabe et veldesignet køkkenmøbel til den skandinaviske bolig – perfekt til både bylejligheden, 60’er huset og den moderne patriciavilla.
NORDIC er her kombineret med sorte WBL gribelister, sortmalet stålreol og sort Surface laminat bordplade. Indretning, materialer og detaljer er nøje afstemt, og danner tilsammen et smukt køkken udtryk.
Kogetoppen er med indbygget emfang, hvilket betyder, at du kan friholde rummet for et traditionelt lofthængt emfang. NORDIC serien fås i NORDIC eg, NORDIC ask og NORDIC RAW.
Den sortmalet stålreol har – trods sit industrielle udtryk – et svævende og elegant formsprog i denne udgave, som kan stå skarpt alene med sine mørke flader, men udtrykket kan også kombineres med bagbeklædning eller hylder udført i nordisk asketræ, hvor de to materialer spiller flot sammen.
I indretningen af køkken og bad kan den bruges som et alternativ til tungere overskabe, eller integreres under elementerne i stedet for skuffer eller skabe. Derudover kan den skarpe stålreol også anvendes i boligens andre rum, hvor den kan fungere som rumdeler i køkkenalrummet eller som opbevaring i stue, bryggers og entré
”Reolen er udviklet som en del af 2017 nyhedskollektionen, men kan bruges på tværs af både rum og Svane Køkkenets forskellige designserier. Det er på den måde et fleksibelt møbel, som kan bringes i spil i flere sammenhænge grundet sit rene design og rummelige hylder,” fortæller Rolf Birk.