FSC®-certificeret træ

Svanemærket byggeri hos Svane Køkkenet

TRÆ FRA BÆREDYGTIGT SKOVBRUG

Hos Svane Køkkenet stiller vi store krav til os selv og vores underleverandører – også når det gælder arbejdet med at sikre den mindst mulige påvirkning af miljøet. Vi bestræber os hele tiden på at blive bedre. Derfor udvider vi løbende vores sortiment med certificeret bæredygtige produkter.

For at sikre sporbarhed af vores træbaserede produkter, er Svane Køkkenet FSC®-certificeret.

FSC®-certificering er en garanti for produktion med omtanke; Der fældes ikke mere træ, end naturen kan nå at reproducere, skovarbejderne har godkendte arbejdsforhold og får en ordentlig løn, dyr og planteliv beskyttes, og så får de lokale ikke mindst del i indtægterne fra skoven til opbygning af skoler, klinikker og lignende.

Alle vores massivtræsbordplader og massivtræsbaserede interiørprodukter er FSC®-certificeret.

HVAD ER FSC®?

FSC® står for Forest Stewardship Council® og er en international non-profit mærkningsordning for ansvarligt produceret træ.

 

Læs mere her: www.dk.fsc.org