NORDIC SERIEN

Fra sommerdrømme
til køkkenprojekt på Christianshavn

I indre København bor Laura og Isse i deres fælles hjem – en hyggelig, ældre lejlighed på 55 m2. I sommeren 2019 deltog det unge par i TV 2-programmet ’Sommerdrømme’, og den oplevelse satte skub i drømmen om en renovering af den 2-værelses lejlighed.

Det havde længe været et ønske for Laura at renovere lejligheden og omdanne det gamle køkken til et mere personligt udtryk, men parret manglede det sidste skub. Deltagelsen i Sommerdrømme gav mod på flere gør-det-selv-projekter og indretningsopgaver, og her stod lejlighedens køkken øverst på listen.

Nu har parret haft arbejdshandskerne på og selv fornyet det lille køkken til et unikt og personligt rum med mørkt træ, smukke farver og personlige detaljer. ”Vores deltagelse i Sommerdrømme gav os skubbet til at kaste os over projektet i lejligheden – vi lærte meget af at være med i programmet, som vi har kunnet bruge i køkkenprojektet”, fortæller Laura.

Personlig stil med dansk/afrikansk afsæt
ed udgangspunkt i overfladen i NORDIC RAW er resultatet blevet et charmerende køkken fyldt med mørke toner og moderne løsninger – præcis som parret ønskede: ”Det skulle være en up grade hele vejen rundt, og vi ønskede et eksklusivt look med en følelse af luksus på trods af den trænge plads”, siger Laura om ønskerne for det lille rum.

Køkkenet er inspireret af parrets køkkenvalg i Sommerdrømme – et udtryk med mørkt træ og farver i fokus, som både Laura og Isse faldt for. Selvom rummet ikke er stort, var det unge par ikke bange for at iklæde væggene en smuk, grøn farve og mørke elementer. Stilen i indretningen emmer af personlighed og kombinerer moderne dansk indretning med eksotiske afrikanskinspirerede elementer og detaljer.

Small living
Det er en udfordring at indrette et lille køkken, når lejligheden ikke har plads til ny rumfordeling. Overskabene er blevet prioriteret for at sikre, at køkkenet rummer rigeligt opbevaringsplads – en stor mangel i det gamle køkken. Harmonien mellem funktionalitet på mindre plads og gennemført æstetik er blevet løst med små detaljer som en mindre vask for at optimere arbejdspladsen og få bordpladen til at syne større. Den mørke massivtræshylde med integreret lys fungerer både som opbevaringsplads og udstilling af smukke skåle, krukker og glas i skønne farver.

For Isse var overvejelser om materialer, farver og funktioner helt nye. ”Jeg har tidligere mest af alt brugt køkkenet til at åbne køleskabet, finde noget mad og forlade køkkenet igen uden rigtigt at kigge op”, fortæller han med et smil og tilføjer, at han i dag nyder, at der er tænkt over indretningen og valgt praktiske løsninger og flotte materialer.

Vil du vide mere om, hvad du skal forvente af en køkkenrenovering? Kom med behind the scenes fra Laura og Isses køkkenprojekt og få inspiration til køkken- og boligindretning fra Laura. 

NORDIC CASE FRA SVANE KØKKENET

Er du blevet inspireret?

Få indretningskonsulentens bud på dit unikke køkken i Svane-butikken. Når vi designer dit nye køkken, tager vi altid udgangspunkt i dine ønsker, din stil og selvfølgelig også dit prisniveau – og vi tør udfordre dig, så vi sammen får skabt en løsning, som passer til din bolig og dit familieliv.

Vi tilbyder gratis og uforpligtende møder i Svane-butikken eller hjemme hos dig selv.

BOOK ET MØDE

KOM MED EN TUR HJEM
TIL VORES KUNDER

SE ALLE KUNDECASES