MASSIV RAW SERIEN

KVALITET OG LÆKRE LØSNINGER
FYLDT MED PERSONLIGHED

En bolig med så meget personlighed som muligt og et køkken, der udstråler kvalitet, var de helt store ønsker, da Line skulle bygge sit nye hjem i Silkeborg. Det nybyggede funkishus skulle skille sig ud, og med Lines sans for indretning og æstetik har hun skabt et unikt hjem.

Køkkenet skulle først og fremmest være af høj kvalitet med lækre løsninger – og så skulle det være til at betale. Line fandt den ideelle kombination i Svane Køkkenets DECO i hvid matchet med den eksklusive MASSIV RAW på køkkenøen.

”Det har hele tiden været ønsket, at der skulle være en ø i køkkenet. Jeg elsker, hvordan en køkkenø indbyder til samtaler, mens man laver mad – og derfor skulle der naturligvis også være en lille siddeplads ved øen”, fortæller Line om sit valg.

Husets vigtigste rum

Den ene væg er indrettet med skabe og overskabe, der giver masser af opbevaringsplads og samtidig indrammer køkkenet. Et look der skaber ro og supplerer køkkenøen i MASSIV RAW uden, at de to serier konkurrerer mod hinanden. Der er ligeledes tænkt i et viktualierum, der gemmer sig bag to skabslåger på køkkenets anden væg – heller ikke her er der sparret på stilfuld indretning og funktionalitet.

For Line er køkkenet det vigtigste rum i huset. Herfra er der overblik over alrummet og stuen, så rummene bindes ammen – også når der er gæster. Her bliver barpladsen ved øen også flittigt brugt, så der kan snakkes og hygges, mens der laves mad.

Indretningen i det charmerende og moderne hus bærer tydeligt præg af Lines flair for styling og det visuelle. Der er knald på farver, planter og lækre detaljer, og derfor har udtrykket også spillet en stor rolle i valget af materialer til køkkenet.

”Jeg er meget æstetisk anlagt og vil derfor altid prioritere udseende over funktionalitet. Det har dog ikke været et problem med køkkenet, hvor alle løsninger bare spiller – samtidig med at stemningen i rummet er helt rigtig”, forklarer Line.

Eksklusivt look og italienske fliser

Også hjemmets to badeværelser er indrettet med stemning og æstetik for øje. Det er skabt en rød tråd til resten af boligen ved igen at vælge det mørke og varme udtryk. NORDIC RAW er kombineret med en hvid bordplade med reference til køkkenets skabsvæg. Grebene i børstet messing står smukt til det mørke, raffinerede træ, mens den integrerede vask skaber ro til udtrykket, så de italienske fliser får plads til at sætte stemningen.

Se køkkener med priser i RAW serien

Bliv klogere på RAW serien

KOM MED EN TUR HJEM
TIL VORES KUNDER

SE ALLE KUNDECASES