MASSIV SERIEN

RETROVILLA MED ORIGINALE DETALJER
NÅR KØKKEN OG ARKITEKTUR TALER SAMMEN

I den klassiske 1960’er villa har Anne og Jens indrettet sig med en blanding af Svane Køkkenets MASSIV serie i egetræ og GLAT i sortlakeret egefinér  – et køkkenvalg, som er i helt naturlig balance med husets oprindelige stil.

Når køkken og arkitektur taler sammen

Det oprindelige køkken stod ikke til at redde i gulstensvillaen fra 1969, da Anne, Jens og deres datter overtog huset i Egå ved Aarhus i 2016. Huset, som rummer mange klassiske og originale detaljer fra dets byggetid, skulle  gennemgå en gennemgribende renovering, før det kunne rekonstrueres i sit nuværende udtryk – en moderne villa med respekt for husets oprindelig stil, hvor køkkenet understreger og forstærker indretning og udtryk.

Det oprindelige køkken skulle under renoveringen skiftes ud, og her faldt valget på Svane Køkkenets MASSIV serie i egetræ som den dominerende køkkenserie.

“Vi kunne godt tænke os at få et køkken i træ, og huset rummer mange egetræsdetaljer, som vi under renoveringen har bevaret. Derfor var det et oplagt valg at bruge egetræ som gennemgående træsort i køkkenet,” fortæller parret om valget af serien..

En indretning med kombinationer og kontraster

Den klassiske køkkenserie har Anne og Jens kombineret med Svane Køkkenets GLAT serie i sortlakeret egefinér, som står i smuk kontrast til trækøkkenet og i fin forlængelse af husets originale sorte detaljer. Derudover har parret valgt sorte kantlister, sorte hvidevarer og en sort linoleumsbordplade, som matcher det resterende køkken og gennemfører køkkenlooket til perfektion.

De sorte køkkenelementer, som parret har valgt med ekstra dybde, er monteret på den ene side af det smalle køkkenrum. Her er der indrettet en smuk, sort kube som er helt ensartet i overfladen og som skaber et lille rum i rummet omkring kogepladen. Køkkenet er derudover indrettet med hvidevarer fra Siemens.

“Som kontrast til den sorte kube har vi valgt ikke at installere overskabe på køkkenets modsatte side, hvilket er med til at skabe luft i det smalle rum,” fortæller parret.

I rummet har Anne og Jens derudover støbt et gråt betongulv, som står flot til det naturlige træ, og som understøtter stilen og indretningen. “Når træsorten fremtræder så tydelig, er det fedt, at resten af indretningen er mere rolig og stram. Med kombinationen af de to serier har vi fået skabt et køkken, som taler sammen med husets oprindelige arkitektur på en moderne måde,” afslutter Anne.

Se køkkener i MASSIV serien

Bliv klogere på MASSIV serien

KOM MED EN TUR HJEM
TIL VORES KUNDER

SE ALLE KUNDECASES