BASE SERIEN

SMALL LIVING - SMÅT, RÅT
OG SUPERFUNKTIONELT

Small Living på sjette sal, hvor Svane Køkkenet er et vigtigt element i den fantastiske bolig på bare 41 kvm.

Small Living er en global trend, som udfordrer vores måde at bo og indrette os på. I denne lejlighed er der skabt en fantastisk og superfunktionel bolig. Alt i boligen er optimeret og gennemtænkt. Det gælder også Svane køkkenet, som er omdrejningspunktet for en travl hverdag.

Normalt er en lejlighed på 41 kvadratmeter på sjette sal i en typisk boligblok fra 70’erne ikke just boligdrømmen men der blev det for lejlighedens beboer. En enkelt væg blev revet ned, og det gamle tapet skrællet af, så lejligheden kom til at fremstå mere som ét rum.

New Yorker-stemning

På sjette sal er skabt en New Yorker-stemning med rå vægge, krydsfiner på væggen bag køkkenet, som har fået en central funktion i lejligheden. Valget faldt på et køkken fra Svane Køkkenets BASE serie, som optræder i en grafisk hvid-sort kontekst:

Hele ideen bag køkkenet har været at udnytte hver en kvadratcentimeter og optimere funktionaliteten. Køkkenet er udstyret med alle de gængse funktioner, og i valget af elementer er der tænkt i opbevaring. En høj skabsvæg giver masser af plads, og soklen er udnyttet til skuffer, og overskabene over køkkenbordet er udstyret med motorer, så lågerne er lette at åbne og lukke.

Råt og hvidt

Ejeren har ladet loft og vægge fremstå i den oprindelige rå beton. Det rå og rustikke understreges af krydsfiners-pladen på væggen bag køkkenbordet. En flot baggrund for det enkle, hvide køkkendesign fra Svane Køkkenet.

Som kontrast til de hvide køkkenfronter står den sorte linoleums bordplade, sorte greb og en sortmalet dør. Også det lille spisebord og de forskellige stole omkring det er sortmalede.

Hele lejligheden er gennemtænkt, og i stuen er bygget en hems til soveværelset og pladsen under trapper og hems er udnyttet til skabe og opbevaring.

At bo småt udfordrer oprydnings-genet. ”Vi er gode til at sortere og smide væk, og så ejer vi ikke overflødige møbler eller nips”, siger ejeren, der har gjort Small Living til en livsstil.

Downsizing er en trend, som udfordrer vores måde at tænke bolig og også køkkener på. Mindre køkkener kan sagtens tænkes ind i mange andre boligtyper, hvor kvadratmetrene skal anvendes effektivt.

Se køkkener i BASE serien

Bliv klogere på BASE serien

KOM MED EN TUR HJEM
TIL VORES KUNDER

SE ALLE KUNDECASES